Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical

69 A2344d 2c min
69 A2344d 2c min

Pressemeddelelser

Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical
Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical

Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical

Pressemeddelse

Kæmpe stjernenavne og Lise Nørgaard bag helt ny Matador-musical

En helt ny og original musical baseret på tv-serien Matador får premiere 15. februar 2024 og skal spille i København, Vejle og Holstebro. Susanne Bier, Anders Thomas Jensen og Lise Nørgaard står for det nye manuskript, mens alle sangene i forestillingen skrives af Burhan G og Lise Cabble, der arbejder sammen for første gang. Billetsalget begynder i dag kl. 10:00 på www.matadormusical.dk.

45 år efter premieren på Danmarkshistoriens mest populære tv-serie kan Hele Danmarks Musical Teater (det landsdækkende produktionssamarbejde mellem teaterselskabet One and Only Musicals, Musikteatret Holstebro og Vejle Musikteater) præsentere en helt ny og original musical baseret på Matador. Det sker i samarbejde med DR og efter aftale med Nordisk Film Production. Musicalen MATADOR får verdenspremiere 15. februar næste år i Falkoner Salen og opføres derefter på Musikteatret Holstebro fra 17. april 2024 og Vejle Musikteater fra 2. maj 2024.

Helt ny musical skabt fra bunden
MATADOR bliver en helt ny musical skabt fra bunden, som ikke har noget at gøre med DRs egen musicalversion af Matador fra 2007 at gøre. Det er Susanne Bier og Anders Thomas Jensen, der har skrevet manuskriptet, i tæt dialog med tv-seriens ophavskvinde Lise Nørgaard. De får følgeskab af hitmagerne Burhan G og Grand Prix-dronningen Lise Cabble, som skal arbejde sammen for første gang og skrive alle de nye sange til musicalen. Og selvfølgelig er Bent Fabricius-Bjerres titelmelodi også med!

Et lykkeligt samarbejde
Susanne Bier og Anders Thomas Jensen har sammen stået bag en lang række store filmsucceser gennem de seneste 20 år, bl.a. Elsker dig for evigt, Brødre, Efter brylluppet, den Oscar-belønnede Hævnen og Den skaldede frisør, og på scenen musicalsuccesen Den skaldede frisør – The Musical – og for Susanne Biers vedkommende Den Eneste Ene.

Igennem de seneste næsten to år, har de arbejdet tæt sammen med Lise Nørgaard om at udvikle manuskriptet til MATADOR. I sensommeren 2022 gave Lise Nørgaard dette citat til brug for offentliggørelsen af musicalen:

- ”Det har været en stor glæde for mig at kunne bidrage til, at der blev skabt noget nyt, der bygger på noget, som jeg skrev for længe siden. Vi har haft det utroligt hyggeligt og sjovt, og jeg kan kun sige, at publikum virkelig kan glæde sig”.

Om samarbejdet med Lise Nørgaard udtaler Susanne Bier:

- ”Det var en stor fornøjelse at lære Lise at kende. Hun var både sjov, skarp og også meget kontant, når vi diskuterede, hvad vi skulle prioritere i historien. Der var ikke noget sniksnak, men et klart og usentimentalt blik for, hvad der duede, og hvad der ikke duede. Jeg er meget taknemmelig for, at vi nåede at arbejde sammen og er sikker på, at publikum vil kunne mærke Lise overalt både i og mellem linjerne i den nye musical.”

Anders Thomas Jensen har også været enormt glad for samarbejdet og udtaler:

- ”Det var jo med stor ærefrygt, at jeg satte mig til tasterne med noget, man respekterer og holder så meget af som Matador. Det er jo et mesterværk uden lige i dansk tv-historie. Det føltes som en stor udfordring og har også taget sin tid, men det er virkelig gået godt, og det har været fantastisk at få lov til at arbejde med Lise selv.”

Unik stjernekonstellation bag sangene
På musiksiden kan publikum glæde sig til en helt unik stjernekonstellation. Sanger, sangskriver og producer Burhan G har haft adskillige hits på de danske hitlister, bl.a. "Mest Ondt", "Jeg vil have dig for mig selv", "Tættere på himlen", "Din for evigt", "Kalder mig hjem", "Karma", "Jeg' i live" og "Lucy." Nu kaster han sig over MATADOR-universet, hvor han sammen med sanger og sangskriver Lise Cabble skal skrive alle forestillingens sange. Han glæder sig og udtaler:

- ”At skulle skrive ny musik og sange til selveste Matador var en opgave, jeg aldrig havde set komme og noget, jeg slet ikke har prøvet før. Det tog mig ét sekund at sige ja. Det var simpelthen så spændende, men også megaskræmmende. Selveste Matador! Men nu er Lise Cabble og jeg for alvor gået i gang, og det føles bare rigtig godt med os to sammen.”

Lise Cabble har været forsanger i Clinic Q og Miss B Haven og har skrevet sange til intet mindre af fire vindere af Dansk Melodi Grand Prix og en enkelt gang vinder af selveste Eurovision med Emmelie de Forest’s Only Teardrops. Hun slutter af:

- ”Jeg har altid elsket Matador og de mange figurer i den. Jeg kan den jo næsten udenad som alle andre i det her land. Det kom helt uventet at få tilbuddet om at skrive musik og nye sange til en ny version af den store fortælling, og jeg har glædet mig meget til at komme i gang. Jeg skal skrive musikken sammen med Burhan, som jeg aldrig har skrevet med før, men nu har vi mødtes nogle gange og er ved at få hul på det.”

I forhold til det øvrige hold på MATADOR, er det folkene bag Den skaldede frisør – The Musical, der skal løfte opgaven, bl.a. Frede Gulbrandsen som instruktør, Anja Gaardbo som koreograf, Benjamin la Cour som scenograf, Astrid Lynge Ottesen som kostumedesigner, Joakim Pedersen som kapelmester og Rikke Lange som producent.

Hvem der skal spille rollerne i det store persongalleri vil blive afsløret på et stort pressemøde i Korsbæk på Bakken til foråret. Det kan dog allerede nu afsløres, at der er tale om et stjernespækket cast i alle de store roller.

Stolte aktører bag den nye MATADOR
De tre aktører bag Hele Danmarks Musical Teater, One and Only Musicals, Musikteatret Holstebro og Vejle Musikteater, er stolte over dagens offentliggørelse.

Executive Producer og ejer af One and Only Musicals, Jesper Winge Leisner, udtaler:

- ”Offentliggørelsen af MATADOR i dag, er formentlig det stolteste øjeblik i min karriere som teaterproducent. At DR og Nordisk Film har muliggjort denne fantastiske drøm er helt enestående, og at vi har fået lov til at skabe vores egen version helt forfra, er jeg lykkelig for. Jeg er enormt stolt over, at Lise Nørgaard valgte at være en del af en skabende manuskripttrio sammen med Susanne Bier og Anders Thomas Jensen og at vi har fået så store musikalske kapaciteter som Burhan G og Lise Cabble til at skrive alle forestillingens sange. Jeg kan garantere, at der venter publikum en charmerende, morsom og musikalsk fortælling på den helt store klinge. For os i One and Only Musicals bliver det ikke større.”

Hos DR glæder man sig over at give Matador nyt liv på scenen.

- "Det er en stor glæde for DR, at vi i et samarbejde med One and Only Musicals nu kan give den legendariske TV-serie Matador et helt nyt liv som musical. At Lise Nørgaard selv og så stærke kræfter som Susanne Bier, Anders Thomas Jensen, Burhan G og Lise Cabble står bag musicalen er en ære og giver den bedste ramme for, at Matador-universet vil få en original nyfortolkning og blive præsenteret for publikum på en ny og gribende måde. Jeg glæder mig over, at DR bliver en del af dette fantastiske projekt og at vi alle bliver taget med til Korsbæk igen og atter vil møde personerne, stederne, historien, alvoren og humoren - i en ny, original og moderne musical", siger DR’s fiktionschef Henriette Marienlund.

Også i Vejle er der stor glæde. Direktør Mette Kier for Vejle Musikteater udtaler:

- ”Jeg er så stolt over, at Vejle Musikteater er med på dette spændende musicalprojekt. Det er et arbejde, som i al hemmelighed har stået på i næsten to år. Nu kan vi endelig løfte sløret for musicalen MATADOR. Det bliver ikke bedre.
Og tænk, at kapaciteter som Susanne Bier, Anders Thomas Jensen, Burhan G og Lise Cabble er med på holdet. Danmark og Vejle Musikteaters gæster kan godt begynde at glæde sig.”

I Holstebro er man også begejstret. Direktør Anders Jørgensen for Musikteatret Holstebro slutter af:

- ”Det her er formentlig noget af det største jeg har været med til. Det er et spændende og ambitiøst projekt, og jeg er selvsagt enormt stolt over, at vi i Holstebro kan byde publikum fra hele Vest- og Nordjylland velkommen til Korsbæk. Jeg kan næsten ikke pege på en teaterforestilling, der appellerer bredere end MATADOR, og det glæder mig, at vi sammen med One and Only Musicals og Vejle Musikteater kan præsentere dette originale nye værk for hele Danmark.”

Det vi kender – og alt det nye
MATADOR bliver en festlig, varm og medrivende musikalsk fortælling om to konkurrerende familier, hvis skæbner med tiden væves tæt sammen. Et både storslået og nostalgisk drama om ambition, tradition og fornyelse, men også om mod, kærlighed og identitet. Musicalen bliver både et gensyn med alt det, vi kender – persongalleriet, de udødelige replikker og selve historien – og et møde med en række nye scener, situationer og dialogudvekslinger, som er skabt til den nye musical.

Handlingen (hvis nogen skulle have glemt den)
Da Mads Skjern første gang kommer til Korsbæk, får han afslag på et lån fra Hans Christian Varnæs. Det bliver starten på en dramatisk rejse, hvor Mads Skjerns gradvist ændrer identitet fra ydmyg tilflytter til Korsbæks mest magtfulde mand - det naturlige overhoved for et respekteret familiedynasti, og tilmed direktør og ejer af byens største virksomhed. En succesfuld rejse, men bestemt ikke uden omkostninger for Mads Skjern og hans familie. 

Billetsalget er netop startet på www.matadormusical.dk

Billeder kan også downloades her: https://musicalfliks.dk/presse/medie-bibliotek/
For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR
Kontakt: Michael Feder, mobilnr. 22434942, mail: michael@have.dk

69 A5288d min

Fakta om MATADOR

Det danske kreative hold:

  • Originalt Manuskript: Lise Nørgaard, Anders Thomas Jensen og Susanne Bier
  • Instruktør: Frede Gulbrandsen
  • Koreograf: Anja Gaardbo
  • Scenograf: Benjamin la Cour
  • Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottesen
  • Kapelmester: Joakim Pedersen
  • Producent: Rikke Lange
  • Executive Producers: Susanne Bier og Jesper Winge Leisner
  • Matador - The Musical præsenteres i samarbejde med DR.

Baseret på DR’s TV-serie ”Matador” manus af Lise Nørgaard mfl., instruktion Erik Balling. Med tilladelse fra Nordisk Film Production A/S på vegne af instruktør Erik Balling

Produktionssamarbejde: Hele Danmarks Musical Teater, bestående af One and Only Musicals, Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro

Premieredatoer:
Falkoner Salen, København: 15. februar 2024
Musikteatret Holstebro: 17. april 2024
Vejle Musikteater: 1. maj 2024

Spilletider: 
Onsdag-fredag kl. 20.00 (kl. 19.30 i København)
Lørdag kl. 15.00 og 20.00 (kl. 19.30 i København)
Søndag kl. 15.00

Priser: 
Fra 298 – 1348 kr.

Billetbestilling:
Billetsalget er i gang fra i dag på www.matadormusical.dk