Grease - I ny spektakulær opsætning

COVER Grease 2
COVER Grease 2

Pressemeddelelser

Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning
Grease - I ny spektakulær opsætning

Grease - I ny spektakulær opsætning

Pressemeddelelse

Grease vender tilbage!

Silas Holst og Neel Rønholt har hovedrollerne som Danny og Sandy, og Silas Holst får sin debut som koreograf i samarbejde med Toniah Petersen.

Premiere: 9. marts 2023 i Scandic Falkoner. Derefter i Musikteatret Holstebro og Vejle Musikteater.

Grease is the word! Det ved alle. GREASE er én af verdens mest populære og slidstærke musicalfænomener, og den 9. marts 2023 kommer GREASE rockende tilbage på de danske scener. Det gør den i en ultimativ ny deluxe-opsætning med nyt cast, ny instruktion, ny scenografi og ny koreografi. Forestillingen lægger ud i Scandic Falkoner, og herefter drager de vestpå til Musikteatret Holstebro fra den 12. april og Vejle Musikteater fra den 26. april.

Har erobret nye fans i 50 år

Ingen anden musical i verden har fået fat i nye generationer som GREASE. Og ingen anden musical kan byde på så mange globale megahits: ”Summer Nights”, ”Hopelessly Devoted to You”, ”Greased Lightning’” og ”We Go Together” er blot nogle få af dem. Siden verdenspremieren på Broadway for præcis 50 år siden har forestillingen triumferet over hele verden, og hverken før eller siden er der lavet en mere populær musical, der bliver ved at erobre nye generationer. Det skyldes ikke mindst den globalt kultdyrkede filmversion fra 1978, der bliver ved med at finde nye Grease-fans. Og både på Broadway, i London, over hele verden og herhjemme vender musicalen tilbage igen og igen i nye opsætninger for udsolgte huse.

Silas Holst og Neel Rønholt i hovedrollerne

Når GREASE rammer Danmark til foråret, bliver det i en fabelagtig ny version med Silas Holst og Neel Rønholt i de to hovedroller som Danny Zuko og Sandy. Silas Holst har spillet både Danny Zuko og Kenickie før, og efter at have blæst publikum og anmeldere bagover i musicalen Kinky Boots på Det Ny Teater og musicalen Den skaldede frisør, er han klar med et nyt bud på én de mest ikoniske musicalroller i teaterhistorien.

Efter markante roller på tv i bl.a. Badehotellet, Sygeplejeskolen og Sommerdahl, bliver rollen som Sandy Neel Rønholts debut i en musical. Fans af Vild med dans kan sikkert huske, at hun er en talentfuld danser, men hvad de færreste ved er, at hun også er stærkt syngende, og publikum kan glæde sig til at se hende folde sig helt ud i den rolle som Olivia Newton-John udødeliggjorde i filmen.

Silas Holst får debut som koreograf

I andre roller medvirker bl.a. Lea Thiim Harder som Rizzo (The Bodyguard – The Musical, Elsk mig i nat), Joakim Tranberg som Kenickie (Seebach, Elsk mig i nat), Johanne Milland som Marty (Atlantis, filmen Venus Effekten), Nanna Rossen som Jan (Hairspray, Den skaldede frisør) og Nastja Arcel som Miss Lynch (en vaskeægte GREASE-veteran, som har været med i flere opsætninger af GREASE herhjemme inkl. den allerførste danske opsætning i 1993, hvor hun spillede Rizzo). Herudover medvirker et stort og energisk powerensemble af musicalperformere, sangere og dansere i Frede Gulbrandsens instruktion.

Udover rollen som Danny Zuko skal Silas Holst også for første gang påtage sig opgaven som koreograf – i samarbejde med den rutinerede koreograf Toniah Pedersen. Mesterscenografen Steffen Aarfing skal skabe helt ny scenografi til musicalen, Helle Damgård kreerer kostumerne, og One and Only Musicals faste kapelmester Joakim Pedersen skal få musikken til at svinge. 


Læs mere på www.greasemusical.dk


Med venlig hilsen

HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt:
Rikke Hesselholt, 2843 3893, rikke@have.dk
Julie Qvick, mail: julie@have.dk, mobil: 22727556

Grease 02

Fakta om Grease

Cast:

  • Sandy: Neel Rønholt
  • Danny: Silas Holst
  • Rizzo: Lea Thiim Harder
  • Kenickie: Joakim Tranberg
  • Marty: Johanne Milland
  • Jan: Nanna Rossen
  • Frenchy: Fie Alberte Damgaard
  • Sonny: Thor Vestergaard
  • Doody: Christian Collenburg
  • Roger: Lasse Dyg
  • Patty Simcox: Frederikke Vedel
  • Teenangel: Sara Gadborg
  • Miss Lynch: Nastja Arcel
  • Eugene: Patrick Terndrup
  • Cha Cha: Kirsty McDonald
  • Dansere/Ensemble: Mads Gronemann, Malene Koch, Simon Glæsel, Tone Reumert, Suad Demirovic.


Det kreative hold:

  • Instruktør: Frede Gulbrandsen
  • Koreografer: Silas Holst og Toniah Pedersen
  • Scenograf: Steffen Aarfing
  • Kostumedesigner: Helle Damgård
  • Kapelmester og Music director: Joakim Pedersen
  • Producent: Rikke Lange
  • Executive producer: Jesper Winge Leisner
  • Produktionsselskab: One And Only Musicals
  • Teaterforlag: Nordiska ApS – København

Historien om GREASE

Når man siger GREASE, tænker langt de fleste på filmen fra 1978 med John Travolta og Olivia Newton-John i hovedrollerne. Men GREASE blev udviklet som et teaterstykke og havde i 1971 premiere på et lille teater i Chicago, udelukkende med amatører i rollerne. Forestillingens ophavsmænd Jim Jacobs og Warren Casey, et par arbejdsløse skuespillere, havde gået og puslet med ideen om at lave en forestilling, der idoliserede 50´ernes ungdom, og manuskriptet var baseret på deres egen oplevelser på William Taft High School i Chicago. Publikum elskede stykket, og forestillingen blev den største succes for teatret nogensinde. Jim Jacobs og Warren Casey blev efter premieren inviteret til New York af Broadway producenterne Ken Waissman og Maxine Fox for at videreudvikle forestillingen til en musical.

Den GREASE som vi alle kender i dag fik Broadway premiere i sommeren 1972, og senere samme år spillede en dengang helt ung John Travolta rollen som DOODY. I løbet af de efterfølgende to år måtte produktionen to gange flytte til et større teater for at imødekomme interessen fra publikum, og GREASE blev den bedst sælgende forestilling på Broadway.

Siden har musicalen gået sin sejrsgang over hele verden, hvor den har henrykket millioner af publikummer. Prominente navne som Richard Gere, Debbie Gibson, Patrick Swayze, Brook Shields, Elaine Page og Rosie O´Donnell har alle været en del af forestillingen, og GREASE har været produceret utallige gange over hele verden.