Uden friheden til at elske, er livet intet værd.
Anders Thomas Jensen og Susanne Bier bag ny musical om Romeo & Julie. Verdenspremiere i foråret 2027!
Hvor & hvornår
Mød holdet bag
En kærlighedsfortælling
Oplev stortalenterne Sara Viktoria Bjerregaard og Søren Torpegaard Lund i de tidløse roller som Romeo og Julie.
Historien om Romeo og Julie er verdens største kærlighedsfortælling om det forelskede, unge par, som ikke kan få hinanden grundet deres familiers dybe og inderlige fjendskab.
I denne gribende og farverige udgave bliver Shakespeares tragiske kærlighedsfortælling til en overdådig musical spækket med internationale hits, landets bedste skuespillere, sangere og dansere, fantastisk scenografi og et stort live-orkester.
Romeo og Julie er en fortælling om kærlighed i sin reneste form. Om kærlighed i sin sværeste form. Om kærlighed når den er størst og allermest levende.
Gør dig klar til at opleve en kærlighedsfortælling, der kryber under huden på dig. En overdådig musical spækket med internationale hits og nogle af landets dygtigste skuespillere, sangere og dansere!
Anbefalet aldersgrænse: 11 år.
Verdenspremiere 6. marts 2027 i Tivolis Koncertsal.

Stærke kreative kræfter
Stjerneduoen Anders Thomas Jensen og Susanne Bier udvikler og skriver manuskriptet til Romeo & Julie The Musical. Tidligere har de sammen skrevet de to musical-megahits Den skaldede frisør og Matador, der tilsammen solgte over 200.000 billetter!
Romeo & Julie The Musical instrueres af Joy-Maria Frederiksen, som bl.a. også stod bag instruktionen af Strictly Ballroom The Musical.
Scenografien designes af den engelske stjernescenograf takis, der imponerede ved at bringe den legendariske natklub Moulin Rouge® til live på scenen i 2023, mens koreografien kreeres af Anja Gaardbo. Musikken arrangeres af Executive Music Producer Joakim Pedersen, forestillingens kostumer skabes af Astrid Lynge Ottosen, mens lysdesigner Ulrik Gad kommer til at stå for den spektakulære lys- og videoproduktion.
Hele Danmarks Musicalteater (One & Only Musicals, Vejle Musikteater og Holstebro Teater) præsenterer Romeo & Julie The Musical, som har verdenspremiere i Tivolis Koncertsal den 6. marts 2027 i en storslået opsætning med en perlerække af internationale megahits.
Lyst til mere?
Fame The Musical
Store drømme, kærlighed og fantastiske hits. Lad Fame ramme dig lige i hjertet!