
Fame er tilbage!
Kom med til prøverne.
Anton Vammen studerer på nuværende tidspunkt Musical Performance på Balettakademien i Gøteborg.
Anton Vammen er allerede godt i gang, og efter sit første år fik han tilbudt rollen som EmCee i klassikeren Cabaret på Stevns Sommerspil, hvor han fik sin profesionelle debut. Nu, allerede efter sit andet skoleår, er han aktuel i One & Only Musicals’ opsætning af FAME, hvor han medvirker i rollen som Schlomo Metzenbaum.
Antons karriere i showbranchen, begyndte i en tidlig alder da han som 12 årig endte som kvartsfinalist i Danmarks første sæson af Voice Junior, og året efter spillede mobberen Hans, i Barbara Topsøe-Rothenborgs film, Krummerne - Alt på spil.
Efter gymnasiet blev Anton ansat som syngende tjener på Det Ny Teaters restaurant Teaterkælderen. Senere startede Anton på den 1-årige musicaluddannelse Central Musical Theatre School, og kom efterfølgende ind på en af Sveriges førende musicalskoler, Balettakademien, hvor han får sin bachelor i foråret 2026.