


Stjernerne
Benjamin Boe
Benjamin Boe er uddannet skuespiller fra Odense Teater. Han har medvirket i et hav af forestillinger, lavet film og TV i ind- og udland og været på den røde løber i både Søborg og i Cannes. Han har også en række markante musicalroller på sit CV.
Biografi

Benjamin Boe afsluttede i 1996 sin uddannelse fra skuespillerskolen ved Odense Teater. Han fortsatte på teatret som ansat skuespiller de næste par år, hvorefter han satte kurs mod København og nye udfordringer.
I 2000 medvirkede Benjamin i Tom Waits og Robert Wilsons opsætning af Woyzeck på Betty Nansens Teater, som blev anmeldt til skyerne og turnerede hele verden rundt. Benjamin gav i 2004 krop og stemme til hovedrollen som Quasimodo i musicalen Klokkeren fra Notre Dame, og i de efterfølgende år spillede han bl.a. Arnold i teateropsætningen af Midt om Natten samt bjørnen Baloo i den storbyagtige teaterudgave af Junglebogen. Rollen som den utro ægtemand i Den Skaldede Frisør – The Musical har Benjamin også sat sit personlige præg på.
Benjamins filmkarriere rummer stærke præstationer i Bænken, Dommeren, Når dyrene drømmer og mange flere. På TV er han kendt fra serierne Nynne, Anna Pihl og Forbrydelsen
I 2018 blev Benjamin valgt som formand for Dansk Skuespillerforbund, hvor han spiller endnu en vigtig rolle for dansk kunst- og kulturliv.