Stjernerne

Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble
Lise Cabble

Lise Cabble

Lise Cabble blev kendt som frontfigur i de markante rockbands Clinic Q og Miss B Haven. Siden er hun blevet den diskrete dronning af Melodi Grand Prix, idet hun har deltaget hele 12 gange som sangskriver for både danske og udenlandske artister.

Biografi

Lise Cabble modified

Lise Cabble var frontfigur og forsanger i det stilskabende band Clinic Q fra 1978 til 1985. I 1986 dannede hun kvindebandet Miss B Haven, der med en melankolsk country-punk-rock ramte tidsånden og scorede flere hits op gennem 80'erne og 90'erne.

I samarbejde med Miss. B. Haven-trommeslageren, Mette Mathiesen, skrev Lise Cabble sangen Fra Mols til Skagen, der i 1995 vandt Dansk Melodi Grand Prix og senere opnåede en femteplads i Eurovision Song Contest. Denne succes skulle blive afgørende for Lises efterfølgende karriere.

Ikke mindre end 12 gange har Lise deltaget som sangskriver ved Dansk Melodi Grand Prix, og har heraf vundet fire gange med sangene Fra Mols til Skagen, New Tomorrow, Only Teardrops og Love is Forever. Udlandet fik hurtigt øre for Lises talent som sangskriver, og hun har derfor også leveret sange til deltagere fra Sverige, England og Litauen.

Mylleprisen gik i 2019 til Lise Cabble som en anerkendelse af hendes enorme betydning for Melodi Grand Prix som sangskriver for både danske og udenlandske artister. Et par år efter tog karrieren endnu en spændende drejning, idet Lise Cabble og Burhan G blev hyret til at skrive sangene til musicalversionen af TV-serien Matador, der får premiere i maj 2024.