K1 P0773d P s
K1 P0773d P s

Stjernerne

Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle
Daimi Gentle

Daimi Gentle

Daimi Gentle optrådte som ung skolepige i en lokal talentkonkurrence, og det skulle blive starten på en lang karriere som entertainer. Med sin musikalitet og ligefremme facon er Daimi blevet folkeeje som sanger, skuespiller, revy- og musicalstjerne.

Biografi

1080x1080 Daimi Gentle

Daimi var i virkeligheden en meget genert pige, da hun som 17-årig overvandt sig selv og meldte sig til en talentkonkurrence udskrevet af Centralmagasinet i Esbjerg. Hendes optræden blev vist i TV, og dagen efter blev hun kontaktet af et pladeselskab med tilbud om at indspille en singleplade. Talentet, timingen og den spontane musikalitet førte videre til et swingpræget repertoire som sangerinde i Jørn Grauengaards orkester.

Den videre karriere førte omkring revyscenen og megastjerner som Preben Kaas og Dirch Passer. Med sidstnævnte sang hun i Cirkusrevyen 1967 den legendariske duet, Hvem har du kysset i din gadedør? Daimis popularitet fik ekstra næring af hendes hovedrolle i filmen Jeg er sgu min egen, hvor hun bl.a. sang ørehængeren, Jeg sætter min hat som jeg vil. I samme periode spillede Daimi hovedrollen i musicalen Annie Get Your Gun med Preben Kaas som instruktør og Dirch Passer i rollen som Siddende Tyr. Fra 1975 og mange år frem arbejdede Daimi tæt sammen med Jytte Abildstrøm på Riddersalen, hvor hun ofte spillede den snusfornuftige i de crazy-komiske forestillinger.

Daimi fortsatte sin sideløbende pladekarriere med et bredt repertoire, lige fra julesalmer til countryrock. Forkærligheden for swing og jazz var dog tydelig, og Daimi har i en årrække optrådt med Louisiana Jazzband og Kansas City Stompers. Daimis musikalske CV er senest blevet udvidet med rollen som Fru Fernando Møhge i musicalversionen af Matador.