Stjernerne

Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy
Gordon Kennedy

Gordon Kennedy

Gordon Kennedy er uddannet fra Aarhus Teater i 1992. Efter gennembruddet i DR-programmet Transit har han udfoldet sig i en bred vifte af genrer på TV, film og teater. Gordons timing og musikalitet har også banet vej for store musicalroller.

Biografi

1080x1080 Gordon Kennedy

Gordon Kennedy afsluttede i 1992 sin uddannelse som skuespiller fra Aarhus Teater, men havde allerede haft en lille rolle som ”langbenet tysker” i besættelsesfilmen, De nøgne træer. Gordon rager nemlig godt op i landskabet, og hans tydelige talent fanger også opmærksomheden.

Starten af Gordons karriere præges af samarbejdet med Timm Vladimir og deres optræden i bl.a. Vladimir og Kennedy og DR’s ungdomsprogram Transit, hvor deres godnathistorier for voksne fik kultstatus. Iført badekåber fortalte de en kort – og meget grum – historie og sluttede med ”godnat og sov godt”, som blev en folkekær vending.

Udover filmroller i bl.a. Alle for én, Pusher, Olsenbanden, Rembrandt og et par Far til fire-film, har Gordon medvirket i TV-serier som f.eks. Riget, Bryggeren, Dybt vand, Skjulte spor og Langt fra Las Vegas. Han dukker også op i internationale produktioner som f.eks. actionserien, Jack Ryan.

Komisk talent og sikker timing har gjort Gordon til en efterspurgt tegnefilmsdubber og en populær revyskuespiller. I 2007 modtog han Årets Dirch som bedste revykunstner. I 2014 og 2017 instruerede han Græsted Revyen, som begge gange blev kåret til Årets Revy. På musicalscenen har Gordon medvirket i bl.a. Robin Hood, Mamma Mia og nu også Matador.