Stjernerne

Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard
Marie Dalsgaard

Marie Dalsgaard

Marie Dalsgaard blev som 26-årig færdiguddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, og hendes CV afspejler en flot karriere inden for teater, film og TV.

Biografi

1080x1080 Marie Dalsgaard

Marie Dalsgaard var knap nok trådt ud af barneskoene, før hun satte kursen mod de skrå brædder. I 1996 fik hun en rolle i Privat Teatrets opsætning af gangster musicalen Bugsy Malone.

I 2008 afsluttede Marie sin uddannelse fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og modtog Reumerts Talentpris i 2009, Lauritzen Prisens rejselegat i 2010 og har netop modtaget Erna Hamiltons hæderslegat. Herefter fulgte 10 års ansættelse på Det Kongelige Teater, hvor hun bl.a. har spillet Eliza i My Fair Lady og medvirkede i store forestillinger som f.eks. Lulu, Gengangere, Hovedløs sommer, Ødipus og Antigone, Højskolesangbogen, Maskerade, m.fl. Hun var en del af Det Røde Rum. I 2018 tog hun orlov for at spille Lady Macbeth i Odense Teaters opsætning af Macbeth.

Marie har medvirket i flere revyer og blev nomineret til Årets Dirch 2002 for sin præstation i Ganløse Revyen. På film kan Marie opleves i bl.a. Dronningen, Gooseboy og Lille sommerfugl samt i TV-serier som f.eks. Borgen, Sygeplejeskolen og Fred til Lands.

Marie er også en efterspurgt artist, når det gælder musicals og teaterkoncerter. Hun fik sit gennembrud i Nick Cave Teaterkoncerten, der blev kåret som Årets Forestilling 2007. Senest har hun medvirket i ALICE, Kunsten at være okay og Charlie og Chokoladefabrikken og nu gælder det Matador.