
Fame er tilbage!
Kom med til prøverne.
Oscar Stahlfest har allerede markeret sig som en alsidig performer med både dans, sang og skuespil.
Oscar Stahlfest har optrådt i liveshows i Danmark Har Talent og gjort sig bemærket på konkurrenceniveau, hvor han blandt andet blev Europamester i Electric Boogie/Popping i 2021. Han har desuden flere titler som både Danmarksmester og Nordisk Mester i genrer som Hip Hop og Electric Boogie.
På scenen har Oscar haft hovedrollen som Danny Zuko i gymnasieopsætningen af Grease i 2024, og foran kameraet har han medvirket som både danser og skuespiller i reklamer og musikvideoer. Han har også optrådt som fast danser til koncerter for blandt andre 00’er-duoen Barcode Brothers.
Rejsen som professionel danser på scenen begyndte, da han fik en plads i Fame The Musical blandt 600 håbefulde dansere til åben audition i Falkonersalen.